Hvad er irisanalyse
Irisanalysen bygger på den antagelse, at der er en nerveforbindelse mellem iris og alle kroppens væv og organer. Hver del af kroppen står i forbindelse med iris i øjet. Kroppens tilstand såvel som forandringer, vil derfor aftegne sig i øjets iris.
Ved hjælp af analytiske redskaber, som er udviklet af tyske og amerikanske irisanalytikere i 1930'erne, kan vi aflæse tilstanden i kroppens væv og organer.
Hvad dit øje kan fortælle
Øjet fortæller os hvilke forhold organer og væv arbejder under, og hvilke belastninger, der er til stede. En ubalance kan konstateres, men vi kan ikke aflæse sygdomme.
Akutte og kroniske belastninger samt medfødte eller arvelige svagheder aftegner sig, betinget af medicinindtagelse eller af misbrug af kroppens ressourcer. Mulige årsagssammenhænge afspejler sig i øjet, derfor kan øjet give råd og vejledning med hensyn til eventuelle behandlinger for en tilstand af ubalance eller en sygdom.
Får du den rigtige behandling? Eller er årsagen til ubehaget afdækket tilfredsstillende?
Irisanalysen holder øje med sundhedstilstanden
I irisanalysen kan vi ikke forudsige, hvordan kroppens tilstand vil udvikle sig (til sundhed eller sygdom). Men ved hjælp af vores iagttagelser, kan vi opstille formodninger om, hvad der kan forventes, hvis den eksisterende livsstil fortsættes.
Og omvendt, hvilke forbedringer i kroppens balance, vi kan forudse, hvis personen ændrer sin livsstil (f.eks. kostomlægning, øget motion, positiv tankegang mm). Irisanalysen kan således hjælpe dig med at holde øje med din sundhedstilstand, den er et supplerende tjek-op.